Sanseforstyrrelser

For børn og unge med autisme er det afgørende, at viden om sanseforstyrrelser kobles med viden om autismens grundvilkår.
De fleste med autismespektrumforstyrrelse oplever og sanser verden mere eller mindre intenst i forhold til andre. Mange oplever sanseforstyrrelser i en grad, som griber ind i deltagelse i daglige aktiviteter og sociale relationer: Tøj der generer, lyde, der overvælder, skift fra et sted til et andet, usikker kropsbevidsthed, svært ved at tilpasse muskelkraft er blot enkelte eksempler. Det kommer til udtryk på mange forskellige måder, og det kan være følge af forskellige sanseintegrative dysfunktioner. Derudover kan det også have tæt sammenhæng med grundlæggende udfordringer med at tænke forud, hvilket betyder at sansestimuli opleves særdeles overvældende og ofte aktiverer alarmberedskabet. Vi ser også, at børn/unge, som er stressede og overbelastede får øgede udfordringer med at klare sansestimuli.
Sanseintegration er centralnervesystemets evne til at modtage, organisere og bearbejde sensoriske input og evnen til at reagere med passende intensitet og adfærd. Hvis man har sanseintegrative dysfunktioner kan det være;
  • sansemodulationsforstyrrelser, som indebærer evne til at hæmme og fremme sensoriske indtryk.
  • sansemotorisk forstyrrelse. Det kan være dyspraksi, hvor det handler om vanskeligheder ved at lære motoriske færdigheder, vanskeligheder ved at lære nye og ukendte opgaver og ved at overføre det, man har lært.
  • diskrimineringsforstyrrelse, som handler om at have svært ved at genkende, skelne og tolke sanseindtryk og sætte dem sammen med, hvad man har oplevet. Dette kan omfatte alle otte sanser.

Spisning

Mange børn/unge med autisme oplever udfordringer ved spisning. Det kan hænge sammen med sanseforstyrrelse, og hvordan de bearbejder sanseindtryk. Der er ofte flere faktorer på spil, når der er udfordringer med at spise.
Barnets/den unges erfaringer og tidligere oplevelser med mad, rammerne, krav til at være i en social setting, mulighed for kontrol mm. Kost har generel påvirkning på vores sundhed og derfor griber uhensigtsmæssige madvaner og spiseproblemer blandt andet ind i trivsel, fysisk og kognitiv udvikling og det sociale liv.

Sansemotorisk træning

Sanseforstyrrelser griber ofte ind i dagligdagen, og derfor vil indsatsen være at analysere de enkelte aktiviteter og finde frem til, hvordan vi kan imødekomme barnets/den unges sansebearbejdning. Vi bruger bevidst de sanser, som har en beroligende effekt eller hjælper til bedre at kunne skelne og tolke sanseindtryk. Der vil også kunne blive trænet målrettet i forhold til at øge tolerancen overfor sanseindtryk. Det betyder i praksis, at vi tilrettelægger daglige aktiviteter, som tilgodeser de sansemæssige behov. Træning af sansemotoriske kompetencer har stor effekt, hvis man opnår mange gentagelser i naturlige omgivelser, og derfor inddrages hverdagens aktiviteter samt motiverende og meningsfulde aktiviteter og lege. Indsatsen kan også være støtte til kompenserende strategier.
Viden om, hvad sanserne betyder for barnet/den unge er afgørende for at kunne støtte bedst muligt, så der arbejdes med at skabe forståelse og indsigt for både forældre og barnet/den unge tilpasset den enkeltes funktionsniveau.