Alle mennesker er unikke. Derfor mener vi, at der altid er behov for en individualiseret tilgang.
Metoder
Hjemmetræning med Opvækst som metodeudbyder er individualiseret – således tilpasset det enkelte barn og dets familie som helhed: Vi stiller skarpt på de ressourcer og potentialer, der er til stede i en given kontekst, for at kunne udnytte dem til fulde. I hjemmetræningen inddrages indefra-perspektivet. Træningen skal give mening for barnet og bidrage til ønskelig og nødvendig deltagelse i hverdagslivet, herunder udvikling af færdigheder og deltagelse i sociale sammenhænge efter evne.
Overbelastet nervesystem
Stressreducerende tilgang er et helhedsorienteret perspektiv til læring, udvikling og trivsel, hvor vi er opmærksomme på, hvordan stress påvirker krop, sanser, psyke, relationer og adfærd (Bo Heilskov Elvén).
Med viden og opmærksomhed på stress og trivsel er vores sigte i Opvækst at skabe forudsætninger for, at barnet lærer at mestre hverdagens udfordringer. Idet stress er individuelt, tager vi udgangspunkt i, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe det enkelte barn til at genkende og håndtere stress. Der lægges desuden vægt på en biopsykosocial forståelse af belastningsreaktioner. Det har betydning i forhold til, hvordan vi kan forstå og imødekomme et overbelastet og stresset nervesystem på kropsligt niveau. Det er strategier og stressreducerende træning, som kan være med til at støtte hensigtsmæssig energiforvaltning og mental sundhed.
Livsvigtige relationer
I Opvækst er vi også optaget af det relationelle. Vi ved fra udviklingspsykologien, at relationer er livsvigtige. Nærmere bestemt er kvaliteten af de menneskelige relationer vi indgår i livet igennem, afgørende for vores trivsel, vores evne til at lære og vores mentale og følelsesmæssige tilstand og udvikling. Det gælder selvfølgelig også for børn og unge med autisme. Det kan måske se ud som om, at børn/unge med autisme mest af alt ønsker deres eget selskab, men dybest set har de lige så meget brug for samhørighed som alle andre. Behovet viser sig ofte blot på en anden måde.
Aktivitetsudfordringer
Der samarbejdes med familien om at afdække barnets aktivitetsudfordringer. Vi udvælger relevante metoder i tilknytning til ønskede udviklingsområder, ressourcer og udfordringer i dagligdagen, der vil understøtte træningen i praksis. Der vil være fokus på, at forældrene opnår viden om, hvad autismen betyder for barnet, så individuelle behov og tiltag sikrer bedst mulige udbytte af familiens hjemmetræning.
Ligesom Ross Green er Opvækst af den overbevisning, at ”børn gør det rigtige, hvis de kan”. Vi er til enhver tid nysgerrige på, hvad der er bagvedliggende barnets adfærd. ”Isbjergmodellen” kan hjælpe til visualiseringen af, hvor stort og hvor meget dét, vi ikke kan se over vandoverfladen, kan fylde i hverdagen.
Med udgangspunkt i en grundlæggende autismeforståelse kan følgende være indsatsområder i hjemmetræningen:
- Kommunikation
- Leg og socialtræning
- Motorik og sensorisk træning
- Selvhjælpsfærdigheder
- Fysisk og mental sundhed

Vores fundament
I Opvækst står vi på et fagligt og veldokumenteret fundament med afsæt i følgende:
Ressourcefokuseret tilgang
KRAP, som er en kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogisk praksis, er grundlag for hjemmetræningen. Tankegangen er medvirkende til, at der abejdes systematisk med afdækning og undersøgelse, analyse og sammenhængs-forståelse og på den baggrund fastsættes realistiske og ønskelige mål for den konkrete indsats.
TEACCH
(Treatment and Education of Autistic and Communication handicapped Children)
I Opvækst arbejder vi systematisk for at skabe trygheden, der giver et optimalt læringsmiljø omkring barnet/den unge og dermed også omkring de pårørende.
I vores pædagogiske tilgang er vi bl.a. inspireret af den strukturerede og visualiserede pædagogik TEACCH. Dette er en pædagogisk tankegang specielt udviklet til mennesker med en ASF-diagnose. Tankegangen bygger bl.a. på at skabe struktur, visualisering, forudsigelighed og rutiner i familiens hverdag.
Hverdagsrehabilitering
Der tages afsæt i det enkelte menneskes forudsætninger, begrænsninger, ressourcer, styrker og motivation til at udføre og deltage i aktiviteter. Træningen tilrettelægges med daglige aktiviteter og naturlige omgivelser, som er menings-fulde, betydningsfulde og tilpasset nærmeste udviklingszone. Det giver mulighed for, at barnet oplever træning legende og uden tanke om, at nu træner vi. Desuden sikrer det mange gentagelser, øget automatisering og større overførbarhed. Dette danner blandt andet grundlag for at udvikle selvhjælpsfærdigheder og øge livsduelighed.
Øvrige metoder og værktøjer
Udover ovenstående anvendes en række øvrige metoder og værktøjer – når og hvor det er meningsfyldt – i den enkelte hjemmetræningssag, f.eks.:
Socialkognitivt:
- KRAP
- H.A.P.P.Y Plan (Peter Vermeulen)
- Visualiseret og struktureret pædagogi
- KAT-kassen
- Social story (Carol Grey)
- Apps til støtte og struktur
Kommunikativt:
- PECS (Picture Exchange Communication System)
- AVAZ
Kropsbaseret:
- Sanseintegrationsmetoder
- Selvregulering med udgangspunkt i kropslige aktiviteter, f.eks. bevægelse, åndedræt, kreative aktiviteter, afslapning, interesser, natur, trykmassage, pauser, fysiske omgivelser mm.
- Low arousal
Hverdagsaktiviteter:
- Aktivitetsanalyse (kobling af barnets forudsætninger for, hvad en aktivitet kræver, så indsatsen tilpasses mhp. deltagelse i almindelige daglige aktiviteter)
- Intervention ift. søvn
Dokumentation af træningen
Dokumentation af træningen kan have forskellig form, afhængigt af indsatserne i det individuelle forløb. Det kan eks. være i form af videodokumentation, logbog eller registreringer. Træningens effekt evalueres halvårligt (COPM), og der fastlægges nye målsætninger.
Relationel fokus
Vi er opmærksomme på relationerne mellem forældre og børn og evt. søskende, fordi det kan være hjælpsomt at arbejde med, for at der kan skabes et godt miljø for hjemmetræningen. Vi ved fra udviklingspsykologien, at relationer er livsvigtige. Nærmere bestemt er kvaliteten af de menneskelige relationer, vi indgår i livet igennem, afgørende for vores trivsel, vores evne til at lære og vores mentale og følelsesmæssige tilstand og udvikling.
Det gælder selvfølgelig også for børn/unge med autisme. Det kan måske se ud som om, at børn/unge med autisme mest af alt ønsker deres eget selskab, men dybest set har de lige så meget brug for samhørighed som alle andre. Det er et psykologisk behov på lige vilkår med andre behov (Selvbestemmelses teorien – Dice og Ryan oversat af Ib Ravn).
Derfor er vi meget opmærksomme på følelsen af samhørighed, når vi arbejder med autisme i familierne.
Hverdagsrehabilitering
Der tages afsæt i det enkelte barns/unges forudsætninger, begrænsninger, ressourcer, styrker og motivation til at udføre og deltage i aktiviteter. Træningen tilrettelægges med daglige aktiviteter og naturlige omgivelser, som er meningsfulde, betydningsfulde og tilpasset nærmeste udviklingszone. Det giver mulighed for, at barnet/den unge oplever træning legende og uden tanke om, at det er træning. Desuden sikrer det mange gentagelser, øget automatisering og større overførbarhed.
Energiforvaltning
Der lægges vægt på en biopsykosocial forståelse af belastningsreaktioner. Det har betydning i forhold til, hvordan man kan forstå og imødekomme overbelastet og stresset nervesystem på kropsligt niveau. Det er strategier og stressreducerende træning, som kan være med til at støtte hensigtsmæssig energiforvaltning og mental sundhed.
Der arbejdes med kognitive metoder til at finde frem til, hvad der tager, og hvad der giver energi samt tilpasse mængde og intensitet af aktiviteter til barnets/den unges energiniveau. Der er fokus på at omsorgsgivere og barnet/den unge selv opnår bevidsthed og strategier, der er individuelt tilpasset. Her inddrages fx bevægelse, åndedræt, kreative aktiviteter, afslapning, interesser, natur, trykmassage, pauser, fysiske omgivelser mm.
Sanseintegrationsmetode
Med viden om sansebearbejdning og udvikling af sansemotorik vil dette kunne indgå i hjemmetræning. Der arbejdes med strategier og kompenserende tiltag, som tager hensyn til et over – eller underreagerende sansesystem.
Derudover udvikling af tolerance overfor sansestimuli, hvor det er muligt ved tilvænning i stor respekt for tempo og barnets/den unges signaler. Vi inddrager Kelly Mahlers metode i arbejdet med interoception og dermed evnen til at mærke og tolke, hvordan barnet/den unge har det i kroppen.
Neuroplasticitet
Vi arbejder med baggrund i den nyeste viden om neuroplasticitet. Det giver os en forståelse af, hvordan hjernen kan ændre sig og tilpasse sig over tid. Denne viden giver os mulighed for at udvikle og implementere metoder og interventioner, der kan fremme positiv udvikling, rehabilitering og læring, selv hos børn/unge med neurologiske forskelle. Ved at udnytte hjernens evne til at lave nye forbindelser og tilpasse sig, kan vi optimere mulighederne for forbedring og trivsel hos børn/unge med særlige behov og udfordringer.
Motivation
I opVÆKST er vi særligt optaget af motivation. Vi tror på at motivation kommer indefra. Vi er nysgerrige på, hvad der foregår i barnet/den unge med autisme.
Motivationen kan være skjult og svær at se. Vi spørger ind til det usagte, men implicitte. Vi tager udgangspunkt i de tre psykologiske behov (selvbestemmelsesteorien af Dice & Ryan) autonomi, kompetence og samhørighed og vurderer, om de tre behov er opfyldt. Når vi arbejder med børn/unge med autisme, er vores udgangspunkt, at alle gerne vil gøre det godt – mennesket er selv- motiverende. Vi oplever ikke, at motivation er lig med handling. Det er parathed til handling.
Vi identificerer barriererne og arbejder på at mindske barriererne.